Du har allerede set, at … li pona tawa mi er en almindelig måde at sige ‘jeg kan lide …’ på. Og selvfølgelig kan vi sige pona mute for at snakke om nogen man virkelig kan lide. Men det er ikke det samme som at elske nogen! Så lad os kigge på ord for kærlighed, og hvad man kalder de folk, man elsker:
at elske
at have sex
forælder
mand, maskulin person; mandlig
kvinde, feminin person, kone; kvindelig
nonbinær, nonkonform; transkønnet
Mange sprogkurser starter med ord for “mand, kvinde, pige, dreng, mor, far” og så videre. På toki pona er køn ikke så vigtigt. Du ser ikke mije, meli, tonsi i hver sætning. Det forekommer mest, når man specifikt snakker om forhold eller samfundets forventninger om køn.
mi olin e mije mi.
Jeg elsker min kæreste.
mama o!
Mor! (eller) Far!
mi olin e meli.
Jeg er til piger.
Ordet ‘nonbinær’ stammer fra nylig vestlig kultur, men en identitet, der er adskilt fra mænd og kvinder, findes i mange andre kulturer, såsom den skytiske enaree (artikel på engelsk), de samoanske fa’afafinere (artikel på engelsk), de thailandske kathoey og så videre. tonsi er et ord, der beskriver dem alle, det indebærer ikke nogen bestemt kultur.
Her er nogle flere eksempler på situationer, hvor køn kan være relevant:
len mi li mije.
Jeg klæder mig maskulint.
jan olin mi li tonsi.
Min partner er nonbinær.
mi meli e sijelo mi kepeken misikeke.
Jeg gør min krop mere feminin med medicin.
flere subjekter
Vi har allerede set, hvordan ‘e … e …’ kan bruges til at introducere flere objekter til sætningen, og hvordan ‘li … li …’ kan bruges til at introducere flere udsagnsord. Men vi kan ikke bare sætte to subjekter ved siden af hinanden, for så ved man ikke, hvor det ene subjekt slutter, og det andet begynder. For at løse det problem, sætter vi en ny partikel imellem:
bringer subjekter sammen
mi en ona li toki.
Jeg og hun snakker.
soweli en waso li utala.
Dyret og fuglen slås.
meli en mije li unpa.
Kvinden og manden har sex.