Toki pona har kun 9 konsonanter og 5 vokaler. Klik på hver enkelt for at høre, hvordan de lyder!
Konsonanter
| Labial | Koronal | Dorsal |
|---|---|---|
| m | n | |
| p | t | k |
| s | ||
| w | l | j |
Vokaler
| Fortunge | Mellemtunge | Bagtunge |
|---|---|---|
| i | u | |
| e | o | |
| a |
Hvis du snakker dansk, vil du genkende mange af disse! Men der er to forskelle, du skal være opmærksom på:
- Toki pona w udtales som dansk v i navn (eller engelsk w i water), ikke som dansk w i wienerbrød, også i starten af et ord. Sådan bruger engelsk og swahili bogstavet.
- Dansk har et meget kompliceret system til at læse vokaler! Toki pona-systemet er meget mere ligetil. Du genkender det nok, hvis du nogensinde har lært spansk, japansk, moderne hebraisk eller mange andre sprog. Hver vokal udtales på samme måde, uanset hvor det er, og der findes ingen stumme bogstaver.
En enkel stavelse på dansk kan indeholde mange konsonanter: strands, strengt, skrifts. Men på toki pona kan der kun være én konsonant efter en vokal, og der må kun komme et n efter en vokal: ken, li, wan, a.
Trykket ligger på første stavelse: pona, ala, også i længere ord: kalama, akesi.
Lad os lytte til nogle ord på toki pona:
Klik på ordene for at høre, hvordan de lyder!
| Ord | Betydning | Nyttige tip |
|---|---|---|
| wan | en | Husk, hvordan bogstavet w udtales! |
| jan | person | Husk, hvordan bogstavet a udtales! |
| kute | høre | Husk på, at bogstavet e sidst i ordet ikke udtales svagt! |
| nanpa | tal | I øvrigt skriver vi np, men udtaler det normalt mp! |
| kalama | lyd | Test din evne til at lægge tryk på den første stavelse! |
| akesi | firben | Ord kan starte med en vokal! |