lektion 7: navne

Det er rart at kunne pege på ting, men sommetider er det rart at være mere specifik. Lad mig præsentere: navne! En revolutionær teknologi, der lader dig snakke om nogen eller noget bestemt. Lad os lære ordene for ting, der ofte har navne:

Du kender allerede et navn: sitelen Lasina! Lad os se på nogle folks navne:

Ud fra disse navne kan du se, at:

1. Navne er adjektiver: de kommer efter et andet ord.
2. Navne begynder med et stort bogstav. Hvis du ser et ord med stort begyndelsesbogstav på toki pona, ved du med det samme, at det er et navn!
3. I sitelen pona skriver vi navne i et stort 󱥂 nimi. Den navneblok kalder vi for en kartouche, ligesom dem, der bruges i egyptiske hieroglyffer. For hver lyd i navnet vælger vi et ord, der start med den lyd. For eksempel kan ‘Ema’ staves 󱤉 e, 󱤶 moku, 󱤂 ala.

Mennesker er ikke de eneste, der har navne! Lad os se på et sprog, et land og en by:

Disse navne fortæller os mere om, hvordan et toki pona-navn er lavet:

4. Når et navn kommer ind i toki pona, bliver de tilpasset toki ponas lydsystem. Der er ikke noget d på toki pona, so ordet Deutsch starter med et t. Nogle ændringer er små, såsom Noah → Nowa, andre er store, som français → Kanse.
5. Ofte er navne ikke fra engelsk. Vi foretrækker at bruge endonymer: selvgivne navne på lande, sprog, personer osv. Navnet på fransk kommer af fransk!

Lad os øve os i at bruge de nye ord og navne i nogle sætninger:

Se også

• Q: hvad er mit navn på toki pona?
• Q: navnene ser lange ud i sitelen pona. hvordan kan jeg forkorte dem?