Q: betyder 'li' 'at være'?

Når man lærer et andetsprog, er det naturligt at forsøge at finde paralleller mellem de ord, du kender og de ord, du lærer. Når man kigger på toki pona skulle man tro, at ’󱤧 li’ svarer til ‘at være’:

Desværre er det ikke rigtigt! De er forskellige ord med forskellige funktioner. Lad os tale om, hvorfor ‘at være’ og ‘li’ findes.

Hvorfor findes ‘at være’?

På dansk er alle betydningsfulde ord delt op i navneord (som ‘person’), adjektiver (som ‘god’) og udsagnsord (som ‘at spise’). Der er også andre ordklasser, men vi kan se bort fra dem lige nu.

På dansk skal en sætning have et udsagnsord.

• Personen spiser. (✅ der er et udsagnsord!)
• Personen god. (❌ intet udsagnsord! ikke tilladt!)
• Personen et dyr. (❌ intet udsagnsord! ikke tilladt!)

Så hvad sker der, hvis vi vil angive et navneord eller et adjektiv? Disse udsagn får koblingsverbet ‘er’:

• Personen spiser. (✅ der er allerede et udsagn! ‘er’ er ikke nødvendigt!)
• Personen er god. (✅ der er et udsagnsord!)
• Personen er et dyr. (✅ der er et udsagnsord!)

Forresten er ‘er’ kun én af de mange former for udsagnsordet ‘at være’: vær, være, er, var, været, værende. Andre former har samme funktion, men de bærer også yderligere information, for eksempel datid.

Hvorfor findes ’󱤧 li’?

󱤧 li fortæller os, at noget er et udsagn:

Det modsatte af 󱤧 li er 󱥄 o — i stedet for et udsagn er det en befaling:

Er disse spørgsmål ikke det samme?

Niks! “Er det her et udsagnsord eller et navneord/adjektiv?” og “Er det her et udsagn eller en befaling?” er to spørgsmål der eksisterer uafhængigt af hinanden! Lad os se nærmere på disse fire sætninger:

Nu ved du, at en sætning kan have ‘li’ uden ‘at være’, og at den kan have ‘at være’ uden ‘li’. Altså er der ingen sammenhæng mellem de to!